Transportation

Consultant /Senior Consultant med stærke kvalitative færdigheder

I Epinion er vi ved at booste vores Transport & Mobility team med nye kreative kvalitative kræfter. Vi søger en kandidat, der har lyst til at  arbejde med komplekse problemstillinger, og med forskellige typer af kvalitative datakilder. På samme tid er det vigtigt, at du har en nysgerrighed og forståelse i forhold til andre mere kvantitative datakilder, da vi ofte arbejder med multilple datakilder på vores projekter.

Epinion er et større analyse- og konsulenthus, hvor vi arbejder i sektorbaserede teams. Vi er problemløsere og tilbyder altid et skræddersyet design, der tager højde for den markedssituation og politiske virkelighed vores kunder befinder sig i. Vi hjælper vores kunder med at forstå og kende deres marked baseret på solide og datadrevne indsigter. Vi går i dybden med værdier, tanker og adfærd gennem et bredt udsnit af metoder og datakilder. Vi tilstræber en holistisk tilgang, hvor indsigter bygges på en bred viden om kunderne og på kombination af flere datakilder af både kvalitativ og kvantitativ karakter.  

Om rollen:

Du vil blive en del af Epinions Transport & Mobility team, der arbejder med alle de store aktører inden for kollektiv transport i Danmark og Norge. Vi kan tilbyde dig en stilling hvor du både vil arbejde med de klassiske kvalitative metoder, nye digitale antropologiske metoder og med agile kundevendte processer. Dit arbejdsområde vil dække over:

  • Arbejde med en række forskellige kvalitative teknikker og metoder som etnografi, dybdeinterview og fokusgrupper
  • Arbejde med spændet mellem teori og indsamlet data, så fundamentet for analyser altid er solidt
  • Arbejde med mønstergenkendelse eller andre relevante tilgange til struktureret og systematisk analyse af kvalitative data
  • Arbejde med implementerings- og formidlingsformater, der effektiv kan inddrage kunden i processen
  • Arbejde med visuel formidling af indsigter i form af voxpops, tegninger, billeder, gamification eller andre relevante formater  
  • Arbejde i projektteams, hvor du får ansvar for individuelle dele af projekterne med sparring fra mere erfarne kollegaer
  • At bidrage til udviklingen af det kvalitative analyseområde i Epinion

 Om dig:

For at få succes i denne rolle skal du være god til at skabe mening ved brug af forskellige kvalitative datakilder, som du forstår at anvende og udvælge med afsæt i den teoretiske og praktiske værktøjskasse. Specifikt har du sandsynligvis følgende kvalifikationer:

  • Forståelse for og gerne praktisk erfaring med kvalitative metoder som etnografi, dybdeinterview, og fokusgrupper
  • En relevant uddannelse med stor vægt på kvalitativ analyse
  • Gode kommunikations – og formidlingsevner
  • Stærk analytisk (og kommerciel) tankegang
  • Forståelse for en iterative design proces
  • Erfaring med at arbejde i PowerPoint, InDesign, videoredigeringsprogrammer og andre kreative formidlingsformater
  • En ”can-do”-attitude, hvor du stræber efter at finde løsninger
  • Fleksibilitet og vilje til at gå en ekstra mil i perioder, hvor der er travlt

 Som person er du ambitiøs, nysgerrig, proaktiv og kan lide at få tingene gjort. Men vigtigst af alt kan du se dig selv som en del af et team med forskellige profiler og kompetencer. Tidligere erhvervserfaring er et plus, men er ikke en forudsætning, da vi gerne modtager ansøgninger fra nyuddannede.

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med store udviklingsmuligheder i et dynamisk team af “sense-makers”.

Du kan bl.a. glæde dig til…

  • At blive en del af et team der sætter pris på at  levere unik værdi til vores kunder ved brug af kreative formidlingsformater.
  • En sjov, varieret arbejdsdag med masser af udfordrende opgaver
  • Løbende videreudvikling ved deltagelse i Epinions uddannelsesprogram
  • At blive en del af Epinions kvalitative netværk, der samles for at udvikle det kvalitative område flere gange årligt.
  • Fredagsbar, fester og andre sociale aktiviteter

 Yderligere Information

Arbejdsstedet vil være enten i Aarhus eller København. Kontakt Managing Director Heidi Skov Djursgård i tilfælde af spørgsmål (kan dog ikke kontaktes i uge 27 og 28).

Ansøg venligst ved at uploade dit CV, ansøgning og karakterudskrifter.

Vi inviterer løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

 

Læs mere om hvem vi er, vores formål, værdier og hvilke karriereveje vi kan tilbyde.

Epinion – Brand video from Epinion on Vimeo.

Share on:

Region:

  • Region Hovedstaden
  • Region Midtjylland

Job type:

Permanent

Working hours:

Full-time

Application deadline:

15/08/2021

Company homepage:

http://www.epinionglobal.com

Office address: